52-årig mand skudt i benet i fynsk havekoloni
Fyns Politi efterlyser vidner, der har oplysninger om skyderiet onsdag aften. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Manden tilkaldte selv politiet, efter han blev skudt sent onsdag aften. Han er nu indlagt til observation.
En 52-årig mand blev onsdag aften skudt i benet i en havekoloni i det sydøstlige Odense.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christian Rasmussen.
- Vi får en anmeldelse klokken 23.04 om, at en mand er blevet skudt i benet ved en havekoloni, der hedder Søndergårds Haver, fortæller vagtchefen.
Det var den 52-årige mand selv, der tilkaldte politiet efter episoden.
Han er blevet indlagt på Odense Universitetshospital til observation.
Fyns Politi har afhørt manden, men ønsker ikke at oplyse mere om de nærmere omstændigheder.
- Jeg kan ikke sige andet, end at vi efterforsker sagen, og vi skønner ikke, at det har noget med den aktuelle bandekonflikt i Odense at gøre, siger Christian Rasmussen.
Han ønsker af hensyn til den videre efterforskning ikke at oplyse, hvorvidt der er mistænkte i sagen.
Fyns Politi efterlyser nu vidner, der har oplysninger om skyderiet.
Den 52-årige mand blev skudt en enkelt gang i benet, og politiet formoder, at gerningsmanden har anvendt en pistol.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde