52-årig mistænkes for overgreb på tre børn
Betjente fra Nordsjællands Politi har anholdt en 52-årig mand i en sag om forbrydelser mod tre piger. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dommer i Helsingør finder mistanke begrundet og har varetægtsfængslet mand frem til 30. juli.
En nordsjællandsk mand sigtes af politiet for at have begået seksuelle overgreb på tre piger.
Et af børnene blev ifølge sigtelsen udsat for krænkelser gennem flere år. De begyndte, da hun var under 12 år, oplyser anklagemyndigheden om sagen til Ritzau.
De to øvrige ofre var 14-15 år.
Manden, der er 52 år, nægter sig skyldig.
Men Retten i Helsingør har torsdag i et grundlovsforhør vurderet, at mistanken er begrundet. Samtidig er det besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 30. juli.
For to af pigernes vedkommende mistænker politiet manden for at have begået andet seksuelt forhold end samleje. Desuden fik den ene af de to også krænket sin blufærdighed, lyder det.
Det tredje barn fik "kun" krænket sin blufærdighed, idet manden blandt andet skal have kysset hende omkring skridtet.
De påståede forbrydelser skal være sket især i 2022 og i 2023.
Hvad den 52-årige nærmere har forklaret holdes hemmeligt, idet dørene til retsmødet blev lukket.
Af den grund ønsker anklagemyndigheden ikke at give oplysninger om relationen mellem manden og de tre piger.
Men det er kommet frem i retten, inden dørene blev lukket, at overgrebene skal være sket på mandens adresse.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned