52-årig mister livet i arbejdsulykke på sukkerfabrik

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt i forbindelse med en dødelig arbejdsulykke på en sukkerfabrik i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 52-årig mand er torsdag afgået ved døden efter en arbejdsulykke ved en sukkerfabrik i Nakskov.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for B.T. Politiet har siden bekræftet det over for Ritzau.

Man har været i gang med at rense et transportrør, hvor der er en såkaldt snegl inden i, forklarer Michael Skræddergaard.

- Sneglen skulle ud og genmonteres efterfølgende. I den forbindelse er manden blevet ramt af noget og har fået store kvæstelser, siger han.

Arbejdstilsynet er blevet involveret i sagen.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/