52-årig sigtet efter brand
Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
En 52-årig kvinde er nu sigtet efter beredskabsloven efter en brand i Sakskøbing mandag aften.
Det kostede en busk livet, efter gløder fra en ukrudtsbrænder i går mandag var skyld i en brand på en adresse i Sakskøbing.
Hverken det nærtliggende hus eller mennesker kom noget til under episoden, men politiet har nu sigtet en 52-årig kvinde efter beredskabsloven på grund af hændelsen.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters politi i deres døgnrapport.
Vaks med haveslangen
Lolland-Falster Brandvæsen fik besked om hændelsen klokken 18.20 mandag aften og rykkede ud, men da de nåede frem til stedet, var der imidlertid ingen ild at se.
- Nogle vakse naboer var hurtige med en haveslange, og de fik slukket ilden, inden vi nåede frem, fortalte indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen Andreas Hornbæk Nielsen mandag til Folketidende.
Derfor brugte brandfolkene ikke længe i Sakskøbing, før de smuttede hjem igen.
- Vi tjekkede lige med det termiske kamera, om der var noget i udhænget. Det var der ikke, og så var vores arbejde færdigt, sagde han.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie