53-årig jurist bliver ny politidirektør på Bornholm
Martin Preisz Gravesen bliver ny politidirektør på Bornholm og forventes at tiltræde 1. september.
Bornholms Politi får ny politidirektør, og det bliver den 53-årige Martin Preisz Gravesen, der får posten.
Han forventes at tiltræde 1. september. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Martin Preisz Graversen er jurist og har 25 års erfaring fra forskellige poster i politiet.
- Jeg er meget glad for at være blevet udnævnt til politidirektør for Bornholms Politi. Da jeg holder meget af Bornholm og har godt kendskab til både øen og til Bornholms Politi, ser jeg frem til at påtage mig denne opgave, siger han i pressemeddelelsen.
Siden starten af året har Frits Kjeldsen været fungerende politidirektør for Bornholms Politi. Det job fik han, fordi Kit Claudi Grøn-Iversen var sygemeldt.
Hun bekræftede i marts, at hun stoppede som politidirektør for Bornholms Politi.
Kit Claudi Grøn-Iversen blev sygemeldt efter et forløb, hvor flere ansatte havde klaget over hendes ledelse.
Det endte med et brev, der blev sendt til Rigspolitiet fra medarbejderne hos Bornholms Politi.
- Motivationen og trivslen hos medarbejderne er i frit fald, stod der i brevet ifølge B.T., som har fulgt sagen tidligere.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker