53-årig mand død - anmeldt som mistænkeligt dødsfald
Østjyllands Politi fik onsdag klokken 13.11 en anmeldelse om et mistænkeligt dødsfald i byen Lystrup.
En 53-årig mand er onsdag eftermiddag blevet fundet død på en adresse på Lægårdsvej i Lystrup nord for Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.
Efter at have været i området i flere timer har politiet afsluttet arbejdet på stedet, lyder det lidt efter klokken 22.
- Vi er nu færdige med vores undersøgelser på stedet, hvor en 53-årig mand tidligere på dagen blev fundet i livløs tilstand, afgået ved døden.
- Vi ophæver afspærringen og har ikke yderligere oplysninger om sagen i dag, men forventer at kunne melde yderligere ud i morgen, lyder det fra Østjyllands Politi.
Omkring klokken 18 onsdag meldte politiet ud, at det var til stede på Lægårdsvej for at undersøge et mistænkeligt dødsfald.
Området var blevet afspærret, lød det.
Politiet havde fået anmeldelsen om dødsfaldet klokken 13.11.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned