53-årig mand mister livet i arbejdsulykke i Nordjylland
En mand kom i klemme under en cirka 30 ton tung maskine, der blev brugt i forbindelse med dræningsarbejde.
En 53-årig mand har onsdag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke i Sindal i Nordjylland.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.
Det var i forbindelse med dræning af en mark, at manden kom i klemme under en maskine og mistede livet.
Manden gik som medhjælper på jorden, mens en anden person styrede maskinen, der pløjede drænrør ned i jorden.
På et tidspunkt kommer manden i klemme under maskinen, der vejer omkring 30 ton. Han mistede livet på stedet, oplyser vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 15.35. Kort før klokken 17.30 arbejdede politiet stadig på stedet.
Manden var fra Frederikshavns-området. Hans pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde