54-årig alvorligt såret i knivstikkeri

En 54-årig mand er indlagt på Rigshospitalet efter at være blevet ramt af flere knivstik i ansigtet og i brystet. Mandens tilstand betegnes som yderst kritisk.

Episoden indtraf i en tyrkisk klub i Absalonsgade på Vesterbro i København lidt før klokken 15, og politiet har anholdt en mand i sagen.

- Vi ved ikke noget om, hvad der satte slagsmålet i gang. Men vi har anholdt en 46-årig mand, oplyser politiets centrale vagtleder til Ritzau.

Tilsyneladende var der ikke andre end de to mænd impliceret i slagsmålet.

/ritzau/

To mænd kom op at toppes i tyrkisk klub i København. Den ene kørt på hospitalet i yderst kritisk tilstand.

Offentliggjort Sidst opdateret