OPDATERET: Ild på sofabord fyldte lejlighed med kraftig røg. Beboer blev kørt med ambulancen, men er efterfølgende erklæret død.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
Mandag morgen klokken ni rykkede brandvæsen og politi ud til en brand i en lejlighed på Ellehammersvej i Orehoved.
Hjemmeplejen havde ringet efter brandvæsenet, fordi der var kraftig sod og røg fra lejligheden. Da brandvæsenet ankom, blev et røgdykkerhold sendt ind for at hente lejlighedens beboer, en 54-årig mand, ud og direkte over i en ambulance.
Ifølge vagtchef hos politiet Søren Østervig er manden afgået ved døden. Årsagen samt tidspunktet er endnu ukendt, men det kan ikke afvises, at det er kraftige røg og sod, som er årsagen.
Ilden, der nu er slukket, er opstået i noget på mandens sofabord. Politiets brandteknikere er nu i gang med at undersøge præcis, hvad der er gået ild i på sofabordet. Da sagen involverer et dødsfald, er den nu overgået til politiets afdeling for personfarlig kriminalitet.
Ifølge brandvæsenets indsatsleder på stedet, Brian Midjord Petersen, vil brandvæsenet først lufte og gå stedet igennem så snart politiets undersøgelser er færdige.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker