54-årig mand dræbt i Silkeborg - formentlig i misbrugsmiljø
Midt- og Vestjyllands Politi rykkede mandag ud til en adresse på Langelinie i Silkeborg, efter at en 54-årig mand var fundet død. Tirsdag oplyser politiet, at der er tale om et drab. Foto: Presse-Foto.dk Michael Holm/Ritzau Scanpix
Presse-Foto.dk Michael Holm/Ritzau Scanpix
Politiet konkluderer efter undersøgelser, at en 54-årig dødfunden mand blev dræbt. To er anholdt.
En 54-årig mand, der mandag blev fundet død i en lejlighed i Silkeborg, blev dræbt.
Det slår Midt- og Vestjyllands Politi fast på baggrund af skaderne på liget. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse tirsdag.
Manden blev fundet død i en lejlighed på Langelinie i Silkeborg mandag, efter at en person var blevet bekymret over, at manden ikke var dukket op til en aftale.
Personen forsøgte derfor at tage kontakt til manden på bopælen. Ved middagstid mandag fik politiet en anmeldelse fra personen om, at den 54-årige var fundet død.
Politiet har skredet til anholdelse i sagen. En 62-årig mand og en 55-årig kvinde er blevet anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling i løbet af tirsdag.
En anklager vil begære lukkede døre ved retsmødet. Hvis dommeren efterkommer ønsket, vil nærmere oplysninger om efterforskningen af sagen blive hemmeligholdt.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser dog, at det formoder, at der er tale om et opgør i misbrugsmiljøet.
I første omgang lød det mandag fra politiet, at der var tale om et mistænkeligt dødsfald. Men på baggrund af skaderne på liget konstaterer politiet altså nu, at den 54-årige blev dræbt.
Politiet oplyser, at det ikke har yderligere oplysninger om sagen før tirsdagens retsmøde med de to anholdte er afsluttet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned