54-årig mand er druknet på svømmetur

En mand fra Guldborg er druknet under en svømmetur, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 54-årige mand var tirsdag formiddag gået i vandet ved Guldborgsund mellem Lolland og Falster for at svømme sig en tur, da det gik galt.

Pludselig kom han i vanskeligheder, oplyser politiet.

Selv om flere mennesker forsøgte at komme ham til hjælp, lykkedes det ikke at redde ham.

/ritzau/

Flere mennesker forsøgte at hjælpe svømmer i knibe i Guldborgsund, men indsatsen var forgæves

Offentliggjort Sidst opdateret