55-årig mand er fundet død i Hirtshals
En mand er blevet fundet død ved Hirtshals Havn. Politi undersøger alle omstændigheder.
En forbipasserende fandt onsdag morgen en død mand liggende i vandkanten i området lige syd for Hirtshals Havn.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Vores opgave nu er at undersøge alle omstændighederne, før politiet kan konkludere noget, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, politikommissær Ole Buus, i en pressemeddelelse fra politiet.
Til TV 2 Nord har politiet tidligere onsdag oplyst, at der er tale om en 55-årig mand. Hans pårørende er blevet underrettet.
Siden fundet af den døde mand har politiet været massivt til stede i området, og det vil også være tilfældet i en "rum tid endnu", lyder det i politiets pressemeddelelse.
Politiet vil af hensyn til de pårørende og efterforskningen af sagen ikke oplyse yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker