55-årig mand er i kritisk tilstand efter påkørsel ved Hadsund
En fodgænger fik åbent kraniebrud, da han blev ramt af en bil i Nordjylland natten til søndag.
En 55-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til søndag blev påkørt af en bil lidt syd for Hadsund.
Manden fik ved påkørslen åbent kraniebrud og blev bragt til Aalborg Universitetshospital.
Det oplyser Jess Falberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 03.33 om, at et køretøj kørende ad Landevejen havde påkørt en fodgænger, der gik i vejsiden, siger vagtchefen.
Føreren af bilen har fortalt politiet, at han ikke var i stand til at se fodgængeren i vejsiden, før det var for sent.
Da politi og ambulance ankom til stedet, var den 55-årige mand trods sit åbne kraniebrud ved bevidsthed og i stand til at tale.
- Men han betragtes stadig som i kritisk tilstand og er i øjeblikket på operationsbordet, siger Jess Falberg.
Nordjyllands Politi har tilkaldt bilinspektører, der nu skal undersøge ulykkesstedet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker