55-årig solgte hash i Nakskov i over 10 år

Den 55-årige Johnny Køhl Luckow Christensen fik i går i en tilståelsessag en dom på et års ubetinget fængsel for handel med narkotika.

Den 55-årige mand blev dømt efter retsmødebegæringen, hvor der står, at han havde købt 25 kilo hash af to andre medsigtede personer og videresolgt 17 kilo til et større antal personer i Nakskov.

Handelen er sket i en periode over 10 år fra midten af 2003 til 28. maj i år, hvor han blev anholdt.
Da den 55-årige erkendte, blev der rejst tiltale og afsagt dom, som den dømte modtog.

Normalt bliver man ved domme af den længde sendt direkte til afsoning, men den 55-årige blev løsladt, fordi han med tilståelsen havde hjulpet med opklaringen af sagen.

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Et års fængsel til hashhandler for omfattende handel.

Offentliggjort Sidst opdateret