En 56-årig cyklist mistede tirsdag morgen livet, da han efter alt at dømme kørte over for rødt lys i et kryds i Højbjerg lidt udenfor Aarhus.
- Han kommer kørende på cykel i et kryds ved Ringvej Syd og Sønderhøj og fortsætter sandsynligvis overfor rødt lys ud foran bilisten, der rammer ham med cirka 60 kilometer i timen, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Carsten Dahl.
- Det ser ud til, at den kvindelige bilist ikke har haft nogen chance for at reagere eller bremse, inden hun ramte manden, forklarer vagtchefen.
Ulykken skete klokken 7.46, og selvom der blev ydet førstehjælp på stedet, lykkedes det ikke redderne at holde manden i live.
- Man forsøger noget livreddende førstehjælp, men da han ankommer til skadestuen, bliver han så erklæret død, siger Carsten Dahl.
Manden levede i Aarhus-området. Hans pårørende er blevet informeret om ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde