56-årig mand mister livet under rengøring af tank
En mand mistede fredag morgen livet, da han var ved at rengøre en tankvogn i Tarm. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
En giftig gas var måske årsagen til en arbejdsulykke fredag på en tankvirksomhed i Tarm, oplyser politiet.
En 56-årig mand er fredag morgen omkommet ved en arbejdsulykke på virksomheden VM Tarm på Tværvej i Tarm.
Manden mistede livet, da han sammen med en kollega var ved at rengøre en tankvogn, oplyser vagtchef Lars Even, Midt- og Vestjyllands Politi.
- Der er et udslip af noget, som er farligt. Den ene når at redde sig ud af tanken, men han har ikke held til at få den anden ud, siger Lars Even.
Politiet ved ikke, hvilket stof der forårsagede arbejdsulykken, men ifølge vagtchefen er det enten en gasart eller et stof, der fjerner ilten i tanken.
- Vi ved det ikke 100 procent. Nu er det op til Arbejdstilsynet at undersøge, hvad der er sket, siger Lars Even.
Den omkomne mand er fra Ringkøbing-Skjernområdet, ligesom den 26-årige kollega der slap heldigt fra ulykken.
Alarmen om ulykken kom fredag morgen kort efter klokken syv, og der blev straks sendt både ambulancer og brandvæsen til virksomheden, der er specialiseret i tanke, herunder fodertanke, mælketanke og kemitanke.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker