564 kørte for stærkt

Foto: Jan Knudsen

Færdselspolitiet bliver ved med at dele bøder ud ved vejarbejde på motorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tendensen med at race forbi vejarbejder fortsætter på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.

Onsdag aften knipsede politiets fotovogn 468 bilister, der kørte mere end de tilladte 50 kilometer. Torsdag aften var det endnu værre, idet 564 blev registreret for at køre for stærkt på vejen.

De 564 var hver tredje af de godt 1.800 bilister, der passerede strækningen torsdag mellem klokken 17 og 21. Den hurtigste kørte 113 kilometer i timen.

Af de 564 bilister kan 136 regne med, at politiet klipper i deres kørekort.