57-årig kvinde dræbt: Blev
påkørt bagfra af gravemaskine
Arkivfoto: Kim Haugaard
Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier
En færdselsulykke i Uldum tirsdag har kostet en kvinde livet. Hendes pårørende er underrettet.
En 57-årig kvinde fra Uldum mistede tirsdag kl. 9.42 livet, efter hun blev påkørt bagfra af en såkaldt hjulgraver på Merkurvej i Uldum.
Det fortæller Sydøstjyllands Politi, som dog endnu ikke ønsker at gå i detaljer med de nærmere omstændigheder for dødsulykken.
Hjulgraveren – der er en form for større gravemaskine – blev ført af en 31-årig mand fra Kolding, og ifølge vagtchef Torben Wind overså han tilsyneladende den kvinden, der kom gående i østlig retning.
- En chauffør havde overset kvinden, som gik ude i siden af vejen. Mod chaufføren kom der en modkørende lastbil, og der var lidt smalt, hvorfor chaufføren endte med at køre ind i kvinden, siger Torben Wind.
Det er politiets vurdering, at kvinden mistede livet straks ved sammenstødet.
Efterfølgende kom både bilinspektør, arbejdstilsyn, indsatsleder og politipatruljer til stedet. Det skal nu færdiggøre deres rapporter, inden det er muligt at fortælle nærmere om baggrunden for den tragiske ulykke.
Kvinden pårørende er underrettet. Det vides ikke, hvorvidt den 31-årige chauffør er blevet sigtet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde