57-årig mand fundet død efter sommerhusbrand i Jægerspris
Politi og brandvæsen fandt i forbindelse brandslukning en død 57-årig mand, der formodes at være husets ejer.
En 57-årig mand er fundet død, efter der fredag formiddag udbrød brand i et sommerhus i Jægerspris i Nordsjælland.
Det skriver B.T., som har talt med vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum.
- Vi sender politi og brandvæsen til stedet. Ilden bliver forholdsvis hurtigt slukket, men inde i huset finder brandvæsenet en mand, som er død, siger han.
Politiet formoder, at det er sommerhusets ejer, man har fundet.
Anmeldelsen om branden kom klokken 11.14. Årsagen til branden kendes endnu ikke. Det skal brandteknikere på stedet prøve at fastslå, fortæller vagtchefen til B.T.
Den 57-årige mands pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned