58-årig kvinde dræbt - en mand fra familien fængsles
Politiet fandt natten til tirsdag en 58-årig kvinde hårdt såret på et værelse i Lyngby. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tre familiemedlemmer blev anholdt for drab på kvinde. To er løsladt, mens 30-årig bliver sigtet for drab.
En dommer i Lyngby har tirsdag eftermiddag valgt at varetægtsfængsle en 30-årig mand i foreløbigt fire uger for drab.
Det er politiets opfattelse, at den nu fængslede natten til tirsdag dræbte et familiemedlem, en 58-årig kvinde, på en adresse i Rævehøjparken i Lyngby.
Det er ikke klart, nøjagtig hvordan de to er i familie med hinanden. Men i første omgang blev også to andre mænd fra familien anholdt.
Det drejer sig om to unge på 19 og 21. Begge er dog nu blevet løsladt.
I retsmødet kom det ifølge Ekstra Bladet frem, at kvinden ifølge sigtelsen blev dræbt med flere knivstik, blandt andet mod halsen.
Den mørke, skaldede mand, som blev ført ind i retssalen iført en blå dna-dragt, meddelte via sin forsvarer, at han nægter sig skyldig.
Nordsjællands Politi blev kaldt ud til gerningsstedet klokken 01.25 natten til tirsdag. På stedet fandt betjentene den 58-årige kvinde hårdt såret i et værelse.
Det var en genbo, som kontaktede politiet, men den hårdt sårede kvindes liv stod altså ikke til at redde.
Politiet oplyste tirsdag morgen, at teknikere fortsat arbejdede på stedet. Desuden er øvrig efterforskning i gang.
Det er ikke oplyst, hvad de to løsladte familiemedlemmer sigtes for, men faktum er altså, at man ikke mente, at der var grundlag for at kræve dem fængslet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde