Den sårede mand vaklede ind hos Elite Købmanden på Hedemarksvej, hvorfra der blev tilkaldt ambulance. Trods intensiv behandling døde han senere.
Da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, er det uvist, hvad kvinden forklarede, men hun nægtede under de første afhøringer hos politiet, at hun skulle have stukket sin samlever i ryggen med en kniv.
- Hun har sagt, at hun ikke kan huske noget, sagde efterforskningsleder Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi, tidligere mandag til Ritzau.
Det var ved 16-tiden, at manden faldt om i supermarkedet. Lægerne kæmpede forgæves for at redde hans liv, og ved 20-tiden blev han erklæret død.
Han boede i en lejlighed 200-300 meter fra supermarkedet.
- Det er vores teori, at gerningsstedet er lejligheden, og at han så er gået derfra, lyder Charlotte Skovby, der ikke vil komme ind på, hvad motivet til knivstikkeriet kan være.
Den 63-årige blev stukket en enkelt gang i ryggen.
Han var stamkunde hos Elite Købmanden. Hver morgen hentede han to øl i butikken, oplyser bt.dk.
Samleveren blev anholdt af politiet klokken 18 søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned