58-årig mand antændte brand i Grønland og mistede selv livet
En 58-årig satte en brand i gang, som endte med at koste ham livet, oplyser grønlandsk politi.
Den 9. februar brændte en kiosk ned i den grønlandske by Kangaatsuaq. En 58-årig mand omkom, mens en 36-årig mand kom alvorligt til skade.
Nu har politiet afsluttet deres efterforskning af branden, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
- Undersøgelserne konkluderer, at branden blev påsat af den 58-årige mand ved brug af brandbare væsker, lyder det.
I forbindelse med efterforskningen har politiet i Aasiaat fået hjælp fra brandteknikere og en retspatolog til at foretage obduktion fra Danmark.
De har også fået assistance fra andre distrikter.
Den 36-årige blev indlagt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq er han overflyttet til Danmark, men er uden for livsfare.
Politiet finder ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser i sagen, lyder det. De vil ikke give flere oplysninger om sagen af hensyn til de pårørende.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde