58-årig mand sigtes for voldtægt i Charlottenlund
En mand fik tirsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby sin anholdelse opretholdt i tre døgn. Han mistænkes for at have voldtaget en ti år yngre kvinde i sit hjem i Charlottenlund. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
En dommer har givet politiet tre døgn til at underbygge en anklage om voldtægt af en 48-årig kvinde.
En 58-årig mand er blevet anholdt, sigtet for en voldtægt begået i Charlottenlund mandag eftermiddag.
Det oplyser presserådgiver ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing.
I et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby fandt dommeren dog ikke politiets mistanke mod manden underbygget nok til, at han kunne varetægtsfængsles.
Dommeren besluttede i stedet at opretholde mandens anholdelse i tre døgn. Efterforskerne har altså fået en frist til på fredag til at samle yderligere materiale mod manden. Derefter skal han fremstilles på ny eller løslades.
Offeret er ifølge politiet en 48-årig kvinde.
Voldtægten skal være begået i mandens hjem på Lindegårdsvej i Charlottenlund mandag omkring klokken 17.
- Manden sigtes for at have overtrådt straffelovens paragraf 216 ved mandag cirka klokken 17 på sin adresse med vold eller trussel om vold at have tiltvunget sig samleje med den forurettede kvinde, siger Henriette Døssing.
Politiet modtog anmeldelsen om voldtægten klokken 19.18.
Det er uvist, hvordan manden stiller sig til sigtelsen, og hvilken relation der er mellem den anholdte og kvinden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde