58-årig sparket og stukket ned med kniv i København
Natten til lørdag blev en mand stukket flere gange med kniv på Blågårds Plads. Politiet søger vidner.
En 58-årig mand var i livsfare, da han natten til lørdag blev stukket ned med kniv og sparket på Blågårds Plads i København.
Overfaldet fandt sted ved værtshuset Blågårds Apotek omkring klokken 03.00. Her blev han sparket og stukket flere gange i kroppen.
En 24-årig mand er anholdt, og han blev lørdag i et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.
- Han er sigtet for at have sparket den forurettede, men vi kan ikke sige, om han også har stukket ham med kniv, eller om der har været flere om overfaldet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Anders Lykkegaard.
- Derfor vil vi meget gerne høre fra vidner, der har set, hvad der skete, og som vi ikke har talt med endnu, tilføjer han.
Efterforskningsledere kan ikke sige noget om motivet, til det brutale overfald.
- Vi har ikke indikationer på, at der skulle være en relation mellem den 24-årige og den forurettede, og der er heller ikke indikationer på, at der skulle være tale om røveri, siger han.
Den 58-årige skulle lørdag ved middagstid være uden for livsfare.
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker