59-årig dømt for sexmisbrug af steddatter
En stedfar fra Jyllinge nær Roskilde skal seks år og seks måneder i fængsel for at misbruge sin steddatter seksuelt gennem ni år. Manden tilstod misbruget, der skete flere gange om måneden siden 2001, oplyser Midt og Vestsjællands Politi.
- Jeg synes det er en retfærdig dom, og den har den længde, som jeg gik efter, siger anklager Helle Egelund til Ritzau.
Den 59-årige er dømt for at have haft samleje med steddatteren fra hun var ni år til hun var næsten 18 år og selv meldte stedfaren til politiet.
Manden er også dømt for at have over 13.000 pornografiske billeder med børn og over 300 film med en samlet spillelængde på seks timer.
Manden optog en række at samlejerne med steddatteren, der ofte foregik mens pigen var bundet på hænderne og havde bind for øjnene.
- Dommeren lagde særligt vægt på de billeder og videoer, som blev fremlagt i løbet af retssagen, fortæller anklageren.
Misbruget skete også ved at tvinge pigen til oralsex og indføre en skruetrækker og kuglepenne i pigens kønsdele.
Manden må ikke længere have job, hvor der er kontakt med børn og unge. Han må heller ikke arbejde med børn og unge i fritiden, lyder dommen.
Når han bliver løsladt, må han heller ikke have børn i sin egen bolig, eller bo hos andre personer, hvor der opholder sig børn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned