59-årig mister livet ved påkørsel

En påkørsel kostede søndag aften en 59-årig mand livet i Frederikshavn. Politiet mener, at manden er gået ud foran bilen på kørebanen.

- Det er en fodgænger på Finnsvej i Frederikshavn, der går ud foran en bil. Han bliver ramt og slår hovedet, og skaden gør, at han dør af det. Han dør på vej til skadestuen, siger Ted Andersen, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Politiet har afhørt føreren af bilen og er nu i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse med ulykken.

- Umiddelbart ser det ud til, at fodgængeren går ud foran bilen på kørebanen, siger Ted Andersen.

/ritzau/

En 59-årig mand mistede søndag livet efter en påkørsel i Frederikshavn. Politiet undersøger omstændighederne.

Offentliggjort Sidst opdateret