60-årig cyklist dør af kvæstelser efter ulykke i Herning
En cyklist var i kritisk tilstand, efter at hun væltede i trafikulykke og slog hovedet. Onsdag døde hun.
En 60-årig kvinde, som tirsdag eftermiddag var involveret i en ulykke i Herning, er død af sine kvæstelser. Det skriver Herning Folkeblad.
Kvinden kom cyklende ad Gammel Landevej i den midtjyske by, da en bilist i en personbil ville svinge til højre ind på Skolegade.
- Det er uvist, om bilisten rammer cyklisten, men cyklisten vælter og får et svært hovedtraume, siger Bjørn Bo, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Herning, til mediet.
Kvinden blev herefter kørt til Aarhus Universitetshospital i Skejby. På daværende tidspunkt var hun i kritisk tilstand.
Ifølge Herning Folkeblad skete ulykken klokken 15.47 tirsdag.
Politiet fik efter midnat natten til onsdag en melding om, at den 60-årige kvinde var afgået ved døden.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal nu undersøges af en bilinspektør.
Ifølge TV Midtvest er de pårørende til cyklisten underrettet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker