60-årig dræbt i frontalsammenstød ved Ruds Vedby
Politiet mener, at kvinde fik et ildebefindende. Hun mistede kontrol over sin bil og tørnede ind i modkørende.
En 60-årig kvinde mistede livet, da hun fredag eftermiddag kørte frontalt ind i en modkørende bil ved Ruds Vedby på Vestsjælland, oplyser vagtchef Bo Georg Petersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ulykken skete på Jyderupvej lige nord for Ruds Vedby kort efter klokken 15.
Politiet mener, at kvinden muligvis mistede kontrollen over sin bil, fordi hun fik et ildebefindende.
Der var tæt trafik i begge retninger på tidspunktet for ulykken.
Kvinden, der kommer fra lokalområdet, blev erklæret død af det tilkaldte redningsmandskab.
Den bil, som hun kørte ind i, blev også ført af en kvinde. Der er tale om en kvinde fra Holbæk, som er blevet kørt på sygehuset for at blive tjekket for skader efter ulykken, oplyser vagtchefen.
På grund af ulykken har Jyderupvej måttet lukkes, mens der ryddes op.
De materielle skader er ifølge vagtchefen temmelig omfattende.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker