60-årig fængsles for drabsforsøg på samlever i Aarhus
Efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus er en 60-årig mand blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han skal under fængslingen opholde sig på en psykiatrisk afdeling. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kvinde blev stukket flere gange med en kniv. Hendes kæreste er fængslet på en psykiatrisk afdeling.
En 60-årig mand er fredag blevet varetægtsfængsel i fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er sigtet for drabsforsøg.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Han mistænkes for natten til tirsdag at have stukket sin 61-årige kvindelige samlever flere gange med en kniv i deres fælles lejlighed i Aarhus Vest.
Manden blev anholdt umiddelbart efter anmeldelsen.
Men på grund af problemer med sit psykiske helbred var han ikke i stand til at møde op i retten.
Derfor blev grundlovsforhøret først afholdt fredag.
Manden kærede ikke fængslingen.
Østjyllands Politi oplyser ikke, hvad motivet til knivstikkeriet har været.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker