60-årig fundet død i Fredericia - dødsårsag endnu ukendt
Hele torsdagen har politiet arbejdet på at finde ud af, hvordan en 60-årig kvinde døde. Hun blev om formiddagen fundet død i voldanlægget i Fredericia. Poitiet håber, at en obduktion fredag kan give svaret. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Torsdag blev liget af en 60-årig kvinde fundet i Fredericia. Hun skal nu obduceres for at fastslå dødsårsag.
Tidligst fredag kan politiet sige noget om, hvordan en 60-årig kvinde, der torsdag blev fundet død i Fredericia, kom af dage.
- Vi har undersøgt findestedet, og der er foretaget retslægeligt ligsyn på stedet, men vi har endnu ikke kunnet fastslå hverken dødsårsag eller dødsmåde, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jesper Brian Jensen.
Derfor håber politiet, at en obduktion af kvinden fredag kan fastslå dødsårsagen.
Det var en tilfældig borger, der kontaktede politiet klokken 11.25, da vedkommende fandt den livløse krop i voldanlægget mellem Prinsens Port og Danmarks Port i Fredericia.
Kort tid efter ankom politiet og redningspersonalet, som erklærede kvinden for død.
Den afdøde er fra Fredericia, og hendes pårørende er underrettet om dødsfaldet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker