60-årig kvinde udsat for groft røveri
Groft hjemmerøveri mod ældre kvinde i Nørre Alslev. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Natten til søndag blev en 60-årig kvinde bagbundet og udsat for et groft røveri på sin bopæl på Herthadalsvej i Nørre Alslev.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog søndag klokken cirka 01.30 anmeldelse om, at en 60-årig kvinde på sin bopæl på Herthadalsvej i Nørre Alslev havde været udsat for røveri.
De to gerningsmænd havde kort forinden indfundet sig på kvindens bopæl, hvor de brød ind og bagbandt kvinden, hvorefter de tilegnede sig et pengebeløb og nogle smykker.
Gerningsmændene forsvandt herefter fra stedet, og politiet ved endnu ikke, om det skete til fods eller med køretøj.
Der er et sparsomt signalement af gerningsmændene, der beskrives som to yngre yngre mænd i alderen fra cirka 20 til 30 år. Begge talte dansk, og den ene gerningsmand var iført en blå jakke.
- Vi efterlyser vidner, som eventuelt har set mistænkelige køretøjer, personer eller mistænkelig adfærd i området natten til søndag mellem 01 og 01.30, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker