En 60-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør, sigtet for at have affyret fem skud mod en kondiløber tidligt fredag morgen i Bernstorffsparken i Gentofte.
Vicepolitiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi siger til Ritzau, at politiet anholdt manden på hans bopæl i Gentofte ved 03.30-tiden i nat.
- Vi appellerede fredag via medierne om hjælp i sagen, og det gav resultat, tilføjer han.
En borger henvendte sig nemlig og kunne oplyse, at han for ikke længe siden havde solgt et trykluftgevær til den mand, der nu sigtes i sagen.
Den 38-årige mand blev under sin løbetur ramt af fem 5,6 millimeter hagl. Skuddene ramte ham i maven, brystet og venstre arm, og manden har været på operationsbordet, hvor han fredag kunne meldes uden for livsfare.
Den sigtede fremstilles i lukket grundlovsforhør af hensyn til efterforskningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned