60 bilister snuppet i fartkontrol
Foto: Kim Løwenstein
Kim Løwenstein
Højeste hastighed målt til 133 km/t i Rødby.
Onsdag havde 60 bilister så meget fart på, at der nu venter dem en hilsen fra politiet.
Færdselspolitiet stod nemlig klar med hastighedsmålere rundt omkring på Lolland og Falster, hvilket – udover et antal bøder - afstedkom 11 klip i kørekortet og en betinget frakendelse. På nær et klip faldt de alle i Nysted på Sakskøbingvej mellem klokken 15.27 og 20.17 i en 50 km/t zone.
I Rødby på Egebyvej var der en bestilt færdselskontrol, og modsat andre af disse kontroller, der har været i den seneste tid, blev fem blitzet for at køre for stærkt mellem klokken 15.47 og 16.55. Den tilladte hastighed var 80 km/t, men en bilist fik trådt speederen i bund og kom op på 133 km/t. En bilist blev desuden sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon.
I alt blev 773 kontrolleret denne onsdag, hvor Færdselspolitiet var til stede i Nakskov, Sakskøbing, Torrig, Nysted og Rødby.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker