60 dages fængsel for vold mod lille baby
Foto: BORBERG THOMAS
BORBERG THOMAS
Spædbarn med hjertefejl slået og rusket af faderen.
En enig domsmandsret i Nykøbing idømte i går, mandag, en 34-årig mand 60 dages fængsel for vold mod sin dengang blot fem uger gamle søn.
Volden fandt sted andenjuledag i parrets lejlighed, hvor spædbarnets far og mor boede. Manden havde ifølge anklageskriftet løftet barnet i dets tøj uden at støtte det under hovedet, og han havde rusket barnet og trukket det i benene hen ad sofaen.
Manden nægtede sig skyldig i vold. Han forklarede i retten, at han stille og roligt havde klappet barnet på hovedet, og at han godt nok havde trukket sin søn i benene, men at det var sket for at få fat i barnet, så han kunne trøste ham.
Domsmandsretten valgte alligevel at dømme manden for vold, men dog efter straffelovens paragraf 244, der dækker simpel vold, og ikke grov vold, som anklagen var rejst efter.
Læs mere om sagen i tirsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker