600-700 biler i Skanderborg lukkede kortvarigt motorvejsafkørsel
Flere hundrede biler i Skanderborg gav trafikale problemer ved motorvejsafkørsel, fortæller vagtchef.
Sydøstjyllands Politi er lørdag aften til stede i Skanderborg i forbindelse med, at der er en større forsamling med biler i byen.
Det fortæller vagtchef Søren Lisberg til Ritzau.
Forsamlingen, som ifølge politiet tæller 600-700 køretøjer, førte til, at politiet kortvarigt lukkede en motorvejsafkørsel ved Stilling.
- Det skabte farlige situationer derude, at der var så mange, der skulle af samme sted. Så vi har haft lukket afkørslen derude, så vi kunne få færdslen afviklet, siger vagtchefen.
Motorvejsafkørslen er genåbnet, lyder det fra politiet.
Sydøstjyllands Politi er til stede med færdselspatruljer i forbindelse med forsamlingen.
Der har ikke været nogle anholdelser i relation til de mange biler, og kort før klokken 21.30 er der ingen udfordringer med forsamlingen ifølge vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker