61-årig død efter frontalt sammenstød med lastbil i Sønderjylland
Den 61-årige blev erklæret død på stedet, oplyser politiet. De nærmeste pårørende er underrettet.
En 61-årig fører af en personbil er død, efter at være stødt frontalt sammen med en lastbil ved Rødding i Sønderjylland.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Ifølge TV 2 er der tale om en 61-årig mand fra lokalområdet. De nærmeste pårørende er underrettet, lyder det.
Ingen andre personer er kommet til skade ved ulykken, som er sket på Skodborgvej.
Tidligere oplyste politiet, at strækningen mellem krydset ved Dovervej og rundkørslen ved Rytterdam/Jelsvej i den østlige udkant af Rødding var spærret.
Omkring klokken 21 oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, at arbejdet på stedet er afsluttet, og at vejen er genåbnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde