61-årig fængslet for at stikke ekskæreste ned på Amager
En 61-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage for at stikke sin 41-årige ekskæreste ned på Tømmerupvej på Amager onsdag. Københavns Politi har sigtet manden for drabsforsøg.
I grundlovsforhøret i Dommervagten nægtede den 61-årige, at han ville dræbe sin tidligere samlever. Han erkendte dog, at han havde ført kniven.
Efter det voldsomme overfald omkring onsdag middag var kvinden i livsfare.
- Hun er blevet ramt af mindst fire knivstik på torsoen, et i halsen og flere gange på armene, sagde chefen for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, Jens Møller, tidligere til Ritzau.
- Men den sidste melding fra hospitalet er, at hun nu er stabil og udenfor livsfare, fortalte Jens Møller.
Den 61-årige flygtede først fra gerningsstedet, men han meldte sig efterfølgende til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned