Ældre kvinde sigtet for drab i Korsør Foto: POLFOTO/Per RasmussenPOLFOTO/Per Rasmussen
En kvinde står ifølge politiet bag et drab i Korsør. Hun er varetægtsfængslet frem til 18. december.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En 61-årig kvinde fra Korsør er torsdag blevet varetægtsfængslet frem til 18. december for vold med døden til følge mod sin 64-årige mand.
Kvinden var egentlig sigtet for drab, men dommeren i grundlovsforhøret mente kun, der var begrundet mistanke om dødsvold, skriver Ekstra Bladet.
Kvinden nægter sig skyldig, men kærede ikke fængslingen.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har siden dødsfaldet onsdag eftermiddag været meget tilbageholdende med oplysningerne.
Af politiets egen døgnrapport fremgår det imidlertid, at man onsdag eftermiddag fik en melding om, at en 61-årig kvinde havde påkørt en 64-årig mand på en landejendom ved Korsør.
Annonce
- Det viste sig, at manden døde af sine kvæstelser, og derfor sigter politiet nu kvinden for at have forvoldt den 64-åriges død, står der i døgnrapporten.
Under torsdagens grundlovsforhør forklarede den 61-årige kvinde ifølge Ekstra Bladet, hvad der gik forud for påkørslen, men dommeren nedlagde et referatforbud, som betyder, at intet fra retsmødet må refereres videre til offentligheden.
Torsdag eftermiddag bekræfter sektionsleder for Personfarlig Efterforskning Marianne Roed overfor Ritzau, at de involverede er et ægtepar, der boede sammen på en adresse på Halsebyvej ved Korsør.
- Nu skal vi have foretaget en obduktion af afdøde og have gennemgået de ting, vores teknikere har fundet på gerningsstedet.
- Og så vil der formentlig være nogle flere afhøringer og efterforskning, siger Marianne Roed.
Tidligere torsdag fortalte politiet, at manden blev fundet død onsdag aften, og at man hele natten har arbejdet på at finde ud af, hvad der er sket.
61-årig kvinde dræbte mand med bil i Korsør Foto: POLFOTO/Per RasmussenPOLFOTO/Per Rasmussen
61-årig kvinde fængslet for at påkøre sin mand Foto: Per Rasmussen. Polfoto.POLFOTO/Per Rasmussen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde