61-årig mand skudt flere gange gennem vindue
Politiet er ved at undersøge, hvorfor ældre mand i Rødovre blev skudt søndag aften.
En mand på 61 år er sent søndag aften blevet ramt af flere skud i sit eget hjem på Rødovre Parkvej på den københavnske vestegn.
Han er blevet ramt i sin ene arm og i et ben, da der blev skudt adskillige gange gennem vinduet ved 23.30-tiden.
- Han befinder sig i sit hjem, hvor der bliver skudt gennem vinduet. Jeg tror, det er i et rækkehus, siger vagtchef Brian Munck fra Københavns Vestegns Politi.
Den forurettede er uden for livsfare. Han er blevet fragtet til Hvidovre Hospital og har det "efter omstændighederne nogenlunde".
Det står ikke klart, hvad motivet bag skyderiet har været, og politiet har heller ikke anholdt nogen i sagen endnu.
- Vi er i gang med efterforskning derude, og vi prøver blandt andet at afhøre naboerne og andre, der måtte have været på gaden. Men vi ved ikke mere lige nu, lyder det fra Brian Munck.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker