Det var en ulige kamp, da to pistolbevæbnede unge mænd tirsdag invaderede en lejlighed i Køge for at udplyndre den 61-årige beboer.
Men ved synet af hjemmerøver-duoen greb den 61-årige en kniv og stak begge mænd ned, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den ene røver blev stukket i benet, hvorefter han tog flugten til fods.
Den anden røver blev stukket på kroppen, og han blev så medtaget, at den 61-årige efterfølgende overmandede ham og holdt ham fast, indtil politiet kom frem.
Den 25-årige røver måtte en sviptur forbi skadestuen for at få tilset sit sår. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.
Politiet har ikke sigtet den 61-årige mand for noget.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde