62-årig kvinde dræbt i Grønland - 18-årig mand er anholdt
En 18-årig mand mistænkes for at have dræbt en 62-årig kvinde i byen Narsarsuaq i det sydlige Grønland. (Arkivfoto) Foto: Bob Strong/Reuters
Bob Strong/Reuters
En 18-årig mand i Grønland er mistænkt for drab på 62-årig kvinde og desuden drabsforsøg på 45-årig kvinde.
Grønlands Politi har anholdt en 18-årig mand, der er mistænkt for drab på en 62-årig kvinde og drabsforsøg på en 45-årig kvinde.
Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet blev lørdag nat klokken 02.34 kaldt ud til en episode i byen Narsarsuaq i det sydlige Grønland.
Her havde to personer været udsat for vold, som havde medført alvorlige skader. Efterfølgende blev den 18-årige mand anholdt.
Han formodes at være gerningsmanden og vil lørdag blive fremstillet i et grundlovsforhør.
Mens den 62-årige er død, er den 45-årige kvindes tilstand stabil. Hun er indlagt på sygehuset i byen Qaqortoq - også kendt som Julianehåb.
Politiet er fortsat i gang med efterforskningen. I opklaringen vil det få hjælp af en retsmediciner og to teknikere fra Rigspolitiet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker