62-årig mand blev begravet under jord i arbejdsulykke
Det lykkedes torsdag eftermiddag ikke at genoplive en mand, som blev begravet under jord i arbejdsulykke.
En 62-årig mand fra Falster har i forbindelse med gravearbejde torsdag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke i Maribo.
Politiet modtog meldingen om ulykken klokken 13.28, oplyser vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ulykken skyldtes, at jorden skred sammen i forbindelse med arbejde med kloakering, og faldt sammen over den 62-årige arbejder.
Manden blev bragt til sygehuset, men det lykkedes ikke at genoplive ham, og kort før klokken 15 blev han erklæret død.
Ifølge Folketidende blev mandens kollegaer bekymret, da han ikke dukkede op til frokostpause, og herefter opstod mistanken om, at han lå begravet.
De pårørende er underrettet.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker