62-årig uden arbejdstilladelse anholdt på byggeplads

Myndighedernes tilsyn i Nykøbing endte med sigtelse og bøde

Offentliggjort Sidst opdateret

Et besøg fra flere forskellige myndigheder på en byggeplads i Nykøbing førte torsdag eftermiddag til en anholdelse af en 62-årig udenlandsk håndværker.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet var til stede ved kontrollen, hvor de traf manden, som ikke havde den nødvendige arbejdstilladelse.

Han blev derfor anholdt klokken 14.30 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

Efter en afhøring på politistationen i Nykøbing blev han løsladt igen klokken 17.40.

Den 62-årige står nu til en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen.