624 kørte for stærkt i tunnel

Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Stort antal bilister er taget i at køre for stærkt i Guldborgsundtunnelen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag var der god fangst, da færdselspolitiet havde kørt fotovognen i stilling på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnelen.

Her blev der i løbet af cirka fem timer målt knap 4000 bilister, og fotovognen blitzede 624 gange.

Af dem står 106 til at få et klip i deres kørekort og tre står til en betinget frakendelse af kortet.

Ved tunnelen er det tilladt at køre 90 kilometer i timen, men en bilist valgte dog at køre hele 165 kilometer i timen.