63-årig bagbundet af maskerede hjemmerøvere i Brønshøj
En 63-årig mand blev fredag aften udsat for et hjemmerøveri i Brønshøj i København.
Flere gerningsmænd - formentlig fire - dukkede op hos manden på Basnæsvej omkring klokken 22, fortæller Københavns Politis centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen.
- De bankede på døren, og beboeren åbnede døren på klem. Da han regnede ud, hvad de ville, forsøgte han at lukke døren, men de sparkede den ind, siger efterforskningslederen.
Gerningsmændene bagbandt den 63-årige mand med strips og slap af sted med noget elektronik fra boligen. De forsvandt fra stedet, og beboeren fik kort tid efter vristet sig fri og ringet 112.
Røverne, der var maskerede og talte dansk, er lørdag morgen stadig på fri fod.
- Men vi har sikret en del tekniske spor på stedet, lyder det fra Dan Aakerhjelm Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde