63-årig er livstruende såret efter familieskænderi
Efter et slagsmål søndag aften på Als er en 34-årig mand blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg på sin far.
En 63-årig mand fik søndag aften livstruende skader i hovedet under et slagsmål og skænderi på en adresse i Kettinge på Als.
Mandens 34-årige søn er anholdt i sagen. Han er sigtet for drabsforsøg på sin far.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
På grund af alvorlige kvæstelser blev offeret straks fløjet til Odense Universitetshospital, efter politiet var ankommet til gerningsstedet. Mandens tilstand er fortsat meget kritisk.
Politiet kan endnu ikke oplyse, om der blev brugt våben i forbindelse med slagsmålet.
- Vi er i gang med at efterforske, samle trådene sammen og gøre klar til grundlovsforhøret, siger Lisa Dissing, der er sekretariatschef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 34-årige søn bliver fremstillet mandag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned