63-årig kvinde indebrændt i villa i Grenaa

En 63-årig kvinde indebrændte, da der søndag morgen udbrød brand i hendes hus på Ennedsbovej i Grenaa.

Naboer slog alarm ved 05.50-tiden. Da brandvæsnet kom, havde ilden meget godt fat i huset, og en person blev fundet død.

Den døde er husets beboer, en 63-årig kvinde, der boede alene.

Politiet har undersøgt brandstedet, og intet tyder på, at branden er påsat. Men brandårsagen er endnu ikke klarlagt.

- Vi har udelukket, at der er tale om en kriminel handling, så nu tager brandteknikerne i morgen (mandag, red.) ud for at undersøge brandårsagen, siger vagtchef Jes Frederiksen, Østjyllands Politi.

/ritzau/

En villa i Grenaa er brændt. En 63-årig kvinde er indebrændt. Brandårsagen er ukendt, men politiet udelukker, at der er foregået noget kriminelt.

Offentliggjort Sidst opdateret