63-årig kvinde standset: Promillen var tårnhøj

Foto: Kim Matthai Leland

Da kvinden blev standset i Nakskov tirsdag aften, var hun alt andet end ædru.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag ved en 21.30-tiden kom en bil kørende af Perlestikkergade i Nakskov. Bag rattet sad en 63-årig kvinde.

Det burde hun dog ikke. Slet ikke.

Det fandt betjentene ud af, da de fik standset bilen. Noget ved hendes adfærd fik politiet til at kontrollere, hvor meget alkohol der var kommet indenbords.

Og hun havde taget for sig, vidnede alkometertesten om.

Faktisk var promillen så høj, at den 63-åriges kørekort blev inddraget på stedet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.