63-årig mand anholdt for overgreb på barn
En dommer ved Retten i Randers har lørdag varetægtsfængslet en 63-årig mand i sag om seksuelt overgreb på barn. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
En dommer har lørdag besluttet, at 63-årig randrusianer skal fængsles i sag om overgreb på barn.
Østjyllands Politi har anholdt en 63-årig mand for et seksuelt overgreb mod en mindreårig.
Han er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport. På Twitter oplyser politiet, at manden er blevet varetægtsfængslet i foreløbig to uger.
Politiet oplyser, at den anholdte er en 63-årig mand fra Randers. Alderen på offeret samt det nærmere indhold af sigtelsen oplyses ikke. Dog oplyses det, at der er tale om et andet seksuelt forhold end samleje.
Ved grundlovsforhøret efterkom dommeren en anmodning fra anklagemyndigheden om at afholde retsmødet for lukkede døre. Det betyder, at sagens detaljer indtil videre vil være hemmeligholdt for offentligheden.
Af den grund ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen.
Østjyllands Politi har ikke oplyst, hvorledes den 63-årige mand forholder sig til sigtelsen. Politiet oplyser imidlertid, at han har valgt at kære rettens afgørelse om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde