63-årig mand mister livet i nordjysk færdselsulykke
Fredag eftermiddag skete der et frontalt sammenstød ved Aalbæk En 63-årig mand mistede livet. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Helikopter blev sendt til et ulykkessted ved Aalbæk, hvor en mand er dræbt og en kvinde er kvæstet.
En 63-årig mand har mistet livet i en trafikulykke, der skete tidlig fredag eftermiddag ved Aalbæk i Nordjylland. Ved ulykken skete der et frontalt sammenstød, hvor flere biler var impliceret.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.
Den 63-årige mand var fører af den ene bil. Ulykken skete, da han ville foretage en overhaling og kørte over i den modsatte vejbane.
Her kom en lastbil kørende, som nåede at køre ud i rabatten og undvige den 63-årige. Men bilisten bagved lastbilen - en kvinde - stødte frontalt sammen med den 63-årige mand.
Kvinden kom til skade og blev kørt på hospitalet. Hun skal være uden for livsfare, lyder meldingen fredag aften omkring klokken 20.
Ulykken betød, at rute 40 mellem Skagen og Frederikshavn var spærret. Det skabte i en periode trafikale udfordringer.
Ulykken skete lidt syd for Aalbæk. Ud over ambulance blev der også sendt en helikopter til stedet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde